Patient med spredt brystkræft og læge
Patient med spredt brystkræft og læge

Brystkræft med spredning

Brystkræft med spredning, som også kaldes metastaserende brystkræft eller brystcancer i et fremskredent stadie eller i stadie 4, er brystkræft, der har spredt sig til fjerntliggende organer. Da der desværre endnu ikke findes en behandling, der kan helbrede kræften, er målet med behandlingen at forlænge livet, forsinke sygdommens udvikling og give individuel hjælp til, at patienten har den bedste livskvalitet så længe som muligt.

Særlige udfordringer ved brystkræft med spredning

Mange kvinder med diagnosen brystkræft med spredning, er bekymrede for, hvordan deres sygdom vil påvirke deres familie. De fortæller om bekymringer, angst, isolation og depression på grund af diagnosen samt usikkerhed med hensyn til fremtiden og angst for at dø.

Kvinde, der søger fakta om brystkræft

At leve med brystkræft med spredning

At få en besked om at ens brystkræft har bredt sig, er forståeligt nok ikke den bedst besked at få. Og selvom et stigende antal kvinder har brystkræft med spredning, hører man sjældent om dem i medierne- hvor der oftest er fokus på de positive historier om brystkræft i tidligere stadier.

Men kvinderne og deres pårørende kan få støtte mange steder til at håndtere de vanskelige følelser, der kan følge i kølvandet på sygdommen. Mulighederne for støtte varierer fra sted til sted, men kan være tilbud fra fagfolk (for eksempel kræftorganisationer og foreninger, socialrådgivere og andre rådgivere) kombineret med støttegrupper med ligestillede.

Kvinde, der søger fakta om brystkræft
Søgning efter tegn og symptomer på kræft
Søgning efter tegn og symptomer på kræft

Få mere at vide

Der findes masser af information om kræft - både på tryk og på internettet. Men desværre er det ikke alt, der er lige nøjagtigt eller er opdateret. Vi mener, at det har meget stor betydning, at kvinder, der har brystkræft med spredning, har adgang til neutral og korrekt information, som er med til at give sygdomsforståelse og overblik over, hvilke muligheder, de har.
    
Hvis du selv eller én, der er tæt på dig, har brystkræft med spredning, kan en læge eller sygeplejerske nok rådgive om, hvor I finder pålidelig information på dansk. Du kan også bruge www.MigogBrystkræft.dk .
 

Mig og brystkræft med spredning indeholder information om alle aspekter af, hvordan det er at leve med brystkræft med spredning og sygdommens virkninger og bivirkninger – lige fra tegn og symptomer på kræft til arbejde, parforhold og relationer.

Få detaljeret information om brystkræft med spredning, blandt andet diagnosticering, behandling og følelser

Pfizer - støtter kvinder, der har brystkræft med spredning

Om Pfizer Oncology

EmotionSpace er et projekt fra Pfizer Oncology.

Pfizer Oncology er engageret i arbejdet med at finde, undersøge og udvikle nye og anderledes behandlinger, der kan forbedre fremtidsudsigterne for kræftpatienter over hele verden. Mange lovende biologiske og molekylærmedicinske midler er i støbeskeen og der forskes med det fokus at identificere og omsætte videnskabelige gennembrud til medicin, som kan anvendes af patienter med en lang række forskellige kræfttyper. Gennem samarbejde med akademiske institutioner, forskere, forskningsgrupper, arbejder Pfizer Oncology på at helbrede eller begrænse kræft ved udvikling af ny målrettet medicin, så vi kan levere den rigtige medicin til den enkelte patient på det rigtige tidspunkt. Vi ved, at kræft er en sygdom, som ingen bør være alene om at kæmpe mod. Få mere information på www.pfizer.dk.